Gå til indhold

AI og databehandling

Hvor data bliver behandlet, hvad vi lover, og hvornår vi fraråder AI.

Udkast. Denne tekst skal gennemgås af en advokat inden lancering.

Vi fraråder AI oftere end vi anbefaler det

Skal et resultat kunne forklares, revideres og give det samme svar hver gang, er en sprogmodel det forkerte værktøj. Så bygger vi et regnestykke i stedet. Det siger vi, før der er skrevet et tilbud.

Hvor data behandles

Vi bruger Anthropics Claude API. Data sendes til behandling og bruges ikke til at træne modeller. Ved kundeopgaver aftaler vi konkret, hvilke data der må sendes, og hvad der skal blive hos jer — og vi indgår databehandleraftale, før vi rører persondata.

Optagelse og transskription af samtaler

Optager du en samtale, du selv deltager i, er det lovligt i Danmark. Men at behandle optagelsen bagefter er behandling af personoplysninger, og så skal der være et lovligt grundlag, og deltagerne skal oplyses. Vi hjælper med at få det på plads — men vi er ikke jurister, og vi anbefaler, at jeres advokat ser jeres opsætning.

Gennemsigtighed over for jeres kunder

Bygger vi noget, jeres kunder taler med, skal det fremgå, at det er et AI-system. Det følger af AI-forordningens artikel 50, og vi bygger det ind fra start frem for at klistre det på bagefter.

Demoerne her på siden

Det du skriver i demoerne, gemmes ikke og logges ikke. De er beskyttet mod misbrug med et loft for, hvor mange gange de kan bruges, men de er ikke omfattet af en databehandleraftale. Indsæt derfor ikke persondata eller fortroligt materiale i dem.

Senest opdateret: 2026-08-13